Kom nu bare hjem igen…
Mit vækkeur ringede kl. 2:50 i nat, fordi min datter skulle være ved fodboldklubhuset kl. 3:45. Bussen skulle køre mod Holland kl. 4.
24 trætte, kolde og meget glade fodboldpiger på vej til turnering i Holland.
Det er på mange måder rigtig dejligt. 4 voksne tager frivilligt med og bakker op på alle vores vegne. Pigernes fællesskab er skønt. De taler sammen på kryds og tværs. Giver krammere og har på forhånd aftalt, hvem der sidder sammen med hvem. Skønne piger, som jeg heldigvis af og til har fornøjelsen af i mit hjem.
Glædede mig helt ærligt, til hun skulle afsted. Glædede mig til 3 hele fridage sammen med min kæreste. Glædede mig til at kunne skrive min artikel færdig og forberede næste uges undervisning. Frihed. Ingen madpakker. Ingen faste spisetider. Frihed.
Siden hun var 2, har jeg måttet vænne mig til, at hun af og til ikke lige var sammen med mig. Men på weekend eller ferie med sin far. Efter nogle år føltes det ikke længere som at mangle en del af sig selv. Nu er der gået 12 år på den måde, og jeg burde måske have vænnet mig til det?
Men her efter en halv dag, synes jeg bare bussen skal vende om og komme tilbage med hende. Jeg kan tåle en kamp på Bornholm. En turnering i Fredericia eller Sverige. Holland synes jeg bare er ret langt væk. Og så med bus. Men hun har sele på, og hun er 14 og meget fornuftig.
Prøver at være god til at sende hende ud i verden. Og fantaserer sammen med hende om, hvordan det vil være for hende at bo og arbejde et år i Berlin eller London med en veninde. Eller Californien. Vil gerne have, hun oplever verden. Men helt inde i det inderste moderhjerte skal hun bare helst være lige ved siden af mig hele tiden. Lige her. Altid. Eller bare på samme matrikel i det mindste.
Sølvi Ellinora 
Godt skrevet, Puk… Min lille pige er godt nok kun 16 måneder, så det må jo forventes, at hun er nogenlunde samme sted som mig det meste af tiden 😉
Men når hun ikke er… Uha… Og jeg havde jo også en grum forventning om, at det i virkeligheden ikke bliver SÅ meget anderledes, som årene går, og hun bliver ældre.
Dine ønsker for din store pige og hendes fremtid er meget lig mine egne for min lille trold, og mon ikke det lykkes? 😉
Håber din store pige nyder Holland (det gør hun jo!), og at hun snart er hjemme på SIN (!) mors matrikel igen.
God påske.
/Malou
Tak, Malou. Og tak fordi du har styr på stedordene! 🙂
God påske i lige måde!
kh
Puk
Er der noget bedre end mødre, der giver slip trods savn og sug i maven? Næppe.
Er 100 på, at det kommer tifold tilbage, og ligeså 100 på, at du også får noget godt ud af dagene.
Knus
Rikke