Sølvi Ellinora

My life on a plate

Brudebuket & andre blomster

Jeg har da vist her luftet, at jeg egentlig synes det der med brudebuket er lidt fjollet. Hvad er det lige, den skal til for?

Om blomsterpynten til bordet har jeg hele tiden vidst, at der skulle være mange (det er jo sommer!) – men jeg var klar til bare at hente spandevis i Magasin og så proppe dem i de vaser, jeg har fået samlet.

I eftermiddag har vi møde med en blomsterdame. Ikke fordi vi pludselig er ude i store dekorationer (“så så man lige mig bag et gigantisk center piece!” – Not!) – men bare fordi vi jo skal giftes, og det skal være lækkert.

Og det er også i eftermiddag, vi så bestiller brudebukken. For nu går vi hele vejen. Og kæresten får lille blomsterbryst-dims. (Gad vide, om der er regler for, at min far også skal have sådan en? Det er der sikkert.)

Skiftet hos mig skete, da jeg begyndte at tænke om det som vores kærlighedsfest. (Og kan godt ærgre mig lidt over, at den først er feset ind nu – men sådan er det så…) Med det skifte giver det mening (for mig i hvert fald), at jeg ikke lige har så vanvittig meget lyst til lejlighedssange og den slags. Og at traditionerne mangler lidt mening.

Og hvad har blomster med alt det her at gøre??

Da jeg blev gift for over 10 år siden, lagde jeg ud med at bestille alle blomster, man overhovedet kunne forestille sig. Brudebuket til mig – mini-udgave til den 4-årige brudepige – de der dimser til gom, forlover, min far (hov – skal forloveren også ha’??) – til kirken – til festlokalet. Alt sammen fra min yndlingsblomsterbutik i Odense (Else Lethenborg på Hjallesevej) og alt sammen matchede meget smukt.

Som vi nærmede os dagen, begyndte jeg at aflyse blomster. Først dem i kirken og så dem til lokalet. Jeg beholdt brudebuket til mig og brudepigebuket og vist nok også de små til de involverede herrer.

Derfor betyder det noget for mig, at vi nu går opad i blomstergear. Til vores kærlighedsfest. Snart.

Fik jeg nævnt, hvor fantastisk manden er?

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: