Sølvi Ellinora

My life on a plate

Skal vurderes af damen fra Statsforvaltningen

Om en halv time kommer der en socialrådgiver fra Statsforvaltningen, som skal interviewe min datter og dernæst mest mig og lidt også min mand. (Ham var der fokus på ved sidste møde…)

Vi er nået til sidste del af det, der hedder fase 3 (ud af 3) i adoptionsgodkendelsen.

Jeg er ved at sk**e grønne grise. Men jeg kan ikke gøre andet end være mig. Og det er der alligevel lidt en befrielse i.

Der er støvsuget, og badeværelset er gjort rent.

Jeg har holdt hovedrengøring inden i mig de sidste 2-3 år – så mon ikke det går?

Pga. vores alder skal vi have et større barn. Og til det kræves der en udvidet godkendelse. Så vi skal vise, at vi har ekstra mange ressourcer og ekstra meget overskud… Det vi ikke har – det har børnene da heldigvis.

Trækker vejret dybt, sætter kaffen over og tager lidt mascara på. Så skal det nok gå.

(Hov – billedet er selvfølgelig, fordi jeg ikke kan få Hella Joof ud af hovedet i rollen som adoptionsdamen fra kommunen…)

Single Post Navigation

2 thoughts on “Skal vurderes af damen fra Statsforvaltningen

  1. Glem rengøringen – they don’t care (jo altså, hvis det ligner et junkie-hjem, og det har jeg svært ved at forestille mig).

    Da vi havde hjemmebesøg, havde vores psykisk syge nabo valgt at få et trip, så han vandrede rundt udenfor iført slåbrok, hjemmesko og en kuffert (i januar måned).

    10 minutter inden vores sagsbehandler ankom, havde han været så elskværdig at ringe på vores dør og fortælle mig, at der faktisk var noget, der hed nabohjælp. Hvortil jeg venligt – men bestemt – smilte og sagde “Farvel Poul” og lukkede (og låste) døren.

    Pludselig var det med rengøringen og et pænt hjem heeeeeeeeeeeelt ligegyldigt for mig. Og selv med Psyko Poul inde ved siden af blev vi godkendt, så vi nu kan kysse på nullerfisen hver dag! ;o)

  2. Sidder og smiler ved tanken om, at du fiser rundt heelt afslappet…

    Nej, spøg til side. Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med mødet i dag.

    Klem fra
    mette b

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: