Sølvi Ellinora

My life on a plate

Fru Lærer Skrap

Har sendt min datter af sted på lejrskole her til morgen på Hovedbanen.

Det må være Store Lejrskole-Rejse-Dag i dag, for forhallen var fyldt med spændte børn, deres lærere og deres forældre.

Jeg var lige omkring kiosken for at købe den lovede Cola, og blev en anelse overrasket. Foran mig i køen stod ca. 10-årig dreng. Hans lærer var ved at købe sine ting, og der var et par stykker imellem os.

Hun talte i en nedværdigende tone, som jeg ikke har hørt siden lektor Blomme, at nu skulle han altså se at tage sig sammen og komme i gang med at finde det han skulle have. Han stod i køen med det i hånden!

“Hold da op, hun er skrap, hva?” sagde jeg til drengen. “Ja,” blev der stille svaret.

Han blev færdig med køb af sodavand før sin lærer (!) og stillede sig hen og kiggede på nogle hylder. Jeg tror, han bare stod og ventede på hende.

Da hun så kom hen til ham – fortsatte tonen, “at nu var det virkelig tid til at beslutte sig, for de kunne jo ikke vente hele dagen på ham, om han ikke vidste, at toget jo kørte lige om lidt?!?”

“Slap nu af, jeg har jo købt det det er lige her!” fik han da heldigvis sagt.

“Nå, mumle mumle mumle…” var hvad Fru Skrap kunne få ud af munden.

“UPS!” – var hvad jeg kunne få sagt med øjenkontakt til læreren.

Og så kom jeg til at tænke på de gange, hvor jeg er kommet til at tro noget om andres handlinger, som ikke var rigtigt. Og hvor jeg så ikke fik sagt undskyld bagefter.

Jeg tror, det er mere end én gang det også er sket over for et barn. Hvor jeg i min indre dialog har retfærdiggjort mig selv ved, at “jamen, det kunne jo lige så vel have været, som jeg troede med alle de gange han har gjort dette og hint.”

Det er én måde krampagtigt at holde fast i et traditionelt magtforhold på.

En anden kunne være at indrømme, man har taget fejl. Og at man opførte sig urimeligt.

Jeg ved godt, hvilken type relation jeg ønsker. Også mellem lærer og elev. Jeg ved også godt, hvorfor og hvornår det kan være svært.

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: