Sølvi Ellinora

My life on a plate

Passions-førstehjælp

Der er mange ting i livet, vi prøver at genoplive. Gammel kærlighed f.eks. Den ruster jo aldrig, eller hvad? Eller en gammel passion. At tegne. Spille klaver. Spille fodbold. Skate. Eller ride….

Nogle gange opdager man, at passionen er død. At den gav én noget engang, hvor der var lige præcis det særlige behov. Og så er det, at det er smart at kigge nærmere på, hvad det var, den gav en – og så er dét pejlemærket for, hvad man kan gøre for at få mere passion, ro, balance – eller hvad man søger – tilbage i sit liv.

Andre gange så er det lige præcis, som man drømte om. Og man sidder der på hesten og forstår slet ikke, hvorfor man var ved at løbe sin vej af skræk for at blive smidt af eller måske bare slet ikke kunne komme op på det enormt store dyr.

Da jeg trak i ridetøjet i onsdags, var det som at trække den gamle Puk på igen. Sådan en Puk, der bare gør tingene. Sådan en, der er modig. Sådan en, der på et øjeblik skaber kontakt til et andet væsen. Sådan en, der er ‘hjemme’.

Da jeg skulle op på hesten, gik der lige noget tid. Og jeg skulle i hvert fald ikke galopere! Men Bente turde. Og så turde jeg også. Og kunne pludselig få den i galop direkte fra skridt. Sådan en gammel rideskolekrikke. Altså hesten.

Glæder mig så meget til næste onsdag. Tænker det bare blir bedre og bedre…

Og sender tak til Pernille for at have vist vejen tilbage – og Niia for at sætte ord på det der særlige med heste.

Single Post Navigation

5 thoughts on “Passions-førstehjælp

  1. Jeg har altid været lidt bange for heste, men dit indlæg fik mig til at tænke på, hvad min passion var som barn. Jeg kan simpelthen ikke komme på det…husker bare en blandet fornøjelse af romkugler, Mit Livs Novelle, veninder og jazz ballet.

    • Puk Degnegaard on said:

      Hvis du virkelig gerne vil finde ud af det, så prøv at finde et billede af dig selv, hvor du var glad. Så kan det være nemmere at komme i tanke om, hvem hun var den lille pige, der drømte sig ind i Mit Livs Novelle, jazzballetdansende med en romkugle i hånden.🙂
      Det er jo slet ikke sikkert, at der er noget, du kan bruge i dag – det kan bare være meget sjovt…

  2. Det vil jeg prøve! Men jeg var skam glad…så når jeg skriver en ‘blandet fornøjelse’, så skal det forstås bogstaveligt. Men jeg vil på jagt i de gamle arkiver hos mine forældre. Tak, Puk.

    • Puk Degnegaard on said:

      Troede ikke, at du ikke var glad… Det er bare nemmere at finde, når man ser hvor man var glad. Jeg HADEDE at blive fotograferet, så jeg ser tit lidt mut ud…

      God jagt i arkiverne! Det er VILDT sjovt!

  3. Wow det er godt skrevet. Beskrevet. Tænk at kunne sætte ord på følelser på den måde…
    Jeg elsker også heste, og det med at man aldrig har 100% styr på det, at man håbet på at have skabt et så stærkt bånd med hesten, at det overvinder instinkterne….

    Jeg håber på, at den følelse vil vare ved i lang tid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: