Sølvi Ellinora

My life on a plate

Grow up!

Jeg er stor fan af Pernille Melsted og skyggearbejde. Og meget apropos skygger, så har jeg haft verdens største skygge på det med at være voksen.

Og Pernille bliver nævnt her, fordi hun jævnligt taler om, at vi skal være voksne. (I bryllupsgave gav hun mig endda en bog om, hvordan man bliver voksen i sit parforhold.) Hmmm… Jeg holder meget af Pernille, så jeg har lidt ignoreret det der med voksen.

Ignoreret det, fordi jeg følte mig forkert, når jeg syntes, jeg ikke var voksen. Når jeg gjorde eller mente noget uden andre argumenter end at det føltes rigtigt – og jeg bare vidste det.

Jeg har særligt meget energi på det med voksen, fordi jeg som stedmor ofte hører “jamen, du er jo den voksne…!” Underforstået, at voksne kan rumme alle børn, og voksne handler altid rationelt og ordentligt.

Jeg tror, jeg endelig er ved at forstå, hvad voksen i virkeligheden betyder.

Jeg har troet, at for at man var rigtig voksen, så blev man nødt til at være rationel og ikke lade sig styre af følelserne. Man kan heller ikke have langt hår, og kjolerne skal nå knæet.

Samtidig så vidste jeg jo også hele tiden, at kroppen aldrig lyver. Og det er vel der følelserne sidder.

Så det er gået op for mig, at min måde at være voksen på er at have forbindelsen mellem hoved og krop åben. At tage følelserne og kroppens signaler alvorligt. Aldrig mere ignorere dem. Og styringen skal være mellem de to. Hverken tanke eller følelse må styre alene. De skal styre sammen. Sammen er de uovervindelige. Sammen er de voksne.

Det bliver svært. Men jeg går i stykker, hvis mit hoved skal styre hele showet.

Hvad er voksen for dig?

Single Post Navigation

3 thoughts on “Grow up!

  1. Hm … da jeg stod i Addis Abeba med Noah i armene, tænkte jeg: “F**k! Jeg er sgu da ikke voksen nok til at få ansvaret for et barn!”.

    Jeg tror styrken i mit og Allans forhold er, at vi en stor del af tiden opfører os som overstadige børn. Niveauet kan næsten ikke blive for lavt (selv om vi selvfølgelig har anstrengt os gevaldigt for at hæve alderen en smule, når Statsforvaltningen har været på besøg …).

    Jeg ser nok nærmere mig selv som “voksende” end som voksen. Det er for mig helt som med lykken. Ikke en endestation men en rejse.

  2. Pingback: “Jamen, det er jo dig, der er den voksne!” | Lykkelig sammenbragt familie - Puk Degnegaard

  3. Pingback: Ude af dig selv, når du har dig selv med « My life on a plate

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: