Sølvi Ellinora

My life on a plate

Øh, jamen øh, tak…

Picture this… Jeg ønsker mig en elkedel. Jeg er ikke interesseret i dyre juveler. Men jeg får en afsindigt dyr halskæde, jeg ville kunne købe 8 elkedler for.

Kæden er af guld (som jeg aldrig går med.) Den har fine fine sten (som jeg er ligeglad med.) Og den kan ikke byttes.

(Og nu husker vi lige, at det her er en helt tænkt situation som billede på de følelser, der dukker op. Bortset fra, at jeg altså faktisk ønsker mig den der elkedel på billedet.)

Jeg står der og føler mig overhovedet ikke set og forstået. Ved hun da slet ikke, hvem jeg er?

Og giveren står der også, og hun vil roses og takkes. For det handler om hende. Om at man skal synes, hun er ekstra sød og god og dygtig og overskudsagtig. Og dygtiiiiiiig.

Og så står man der og siger: “Øøøhh, jamen øøøh, tak…”

Og det der tak er ligesom ikke overstrømmende nok. Og det kan det jo heller ikke være, når nu man får noget, man ikke vil have og ikke kan byttes. Og heller ikke gives videre. “Det mindste du kan gøre er da at sige tak!” (“På min måde, forstås.”)

Og så nærmer vi os en ikke-integreret skyggeside hos undertegnede.

Selvretfærdige bedrevidende mennesker kan for min skyld hoppe i havnen.

Og jeg er ved at være fuldstændig færdig med ikke at sige lige præcis, hvad jeg vil have. Hvordan jeg vil have det. Og hvornår. Hverken mere eller mindre. Og tit faktisk hellere mindre end mere.

Jaja – jeg er stadig lidt sur…

Single Post Navigation

2 thoughts on “Øh, jamen øh, tak…

  1. Elsker (også) den sure Puk, sagde den (a)stride kælling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: