Sølvi Ellinora

My life on a plate

Voksenmobning

Ordet “voksenmobning” er ikke mit om den situation, jeg har været i. Men jeg kom til at tænke på mobning, fordi han sagde det – ham, der nu sagde det.

Jeg føler mig sådan set ikke mobbet.

Men jeg er bestemt kommet i kontakt med en snert af, hvordan det må føles.

Jeg er helt anderledes i forhold til hestehold der, hvor min hest er lige nu. Helt anderledes. Jeg synes f.eks., det er synd at sætte jernsko på. Og jeg synes kun sjældent, det er nødvendigt endsige god ide at putte metal i munden på en hest.

Jeg har dog også lært at “prædike til koret.” Altså til dem, der selv er gået ind i kirken og er klar til at høre med åbent sind. Det kunne aldrig falde mig ind at gå til en hesteejer, hvor hesten har indsnævret hov pga. en stram jernsko og blande mig. Med mindre hun spurgte, hvad jeg synes.

Nu oplever jeg så, at andre ikke altid har samme opfattelse af, hvad man skal blande sig i, og hvad man ikke skal blande sig i.

Og den der følelse, der opstår, når der bliver talt bag ens ryg – for slet ikke at tale om følelsen, når angrebet er direkte. Puha – det trækker tænder.

Og så kom jeg i tanke om den pige, der har kommet hos mig til coaching med og uden hest i et halvt års tid.

Hun er blevet mobbet hele sin skoletid, fordi hun var “anderledes.”

Efter ganske få uger har jeg fået nok og flytter min hest allerede igen på onsdag. Fordi jeg er voksen og kan flytte mig. Fordi jeg ved, at min tilgang er den rigtige for mig. At det er ok at tro på det, jeg tror på.

Hun var et barn og måtte blive i skolen. Og blive mobbet hver dag.

Det gør noget ved en, når man hele tiden skal holde fast i sig selv som den, man er, når alle de andre står og siger, man er forkert og skal blive ligesom dem.

Det er hårdt, når man er 43.

Jeg vil overhovedet ikke prøve at lade som om, jeg kan forestille mig, hvordan det må være, når man er barn. Og skal leve i det i 10 år.

Det er ikke ok.

Single Post Navigation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: